Guld & Sølv - Kochen Design

Gå til indhold

Hoved menu

Guld & Sølv

Jeg har adgang til et mindre guldsmede værksted som jeg løbende udvider når tiden og ikke mindst pengene er til det, det kræver dog mange forskellige redskaber af forskellig art som ikke ligefrem er billige, så der er desværre langt imellem disse udvidelser.

Nedenfor findes en lille gennemgang af de muligheder jeg har i dette værksted pt, og sidst, men ikke mindst et galleri med et udpluk af de forskellige ting jeg har lavet.

Håndværk
Der kræves rigtig mange forskellige håndværktøjer, og jeg har langt fra alt hvad der kræves, men har dog det mest nødvendige og kan derfor lave de aller mest gængse ting.


Formfremstilling
Denne proces kræver, sammen med støbning meget forskelligt udstyr, dette er dog noget jeg har været heldig at kunne anskaffe mig på en og samme gang, hvilket gør mig i stand til at lave forme i silikone-hummi, der herefter bruges til at lave X antal voksmodeller der så laves en gipsform ud fra, til sidst udbrændes denne i en ovn og gøres dermed klar til selve støbeprocessen.

har dog også mulighed for at lave en helt simpel engangs sandform til simple emner, her vil man støbe direkte i sandet i modsætning til den ovennævnte metode.


Støbning
Når gipsformen er udbrændt er den klar til at blive lagt i støbemaskinen, hvor man også smelter metallet emnet/emnerne skal støbes i, når dette er flydende bliver det i mit tilfælde slynget ud i formen..


Renovering
Næste skridt er at opløse gipsen omkring metallet og klippe de enkelte emner fri, rense dem, fjerne rester af indløb, file og pudse til emnerne er som de skal være..


Polering
Sidst men ikke mindst skal emnerne poleres op, alt efter hvilke emner der er tale om findes der forskellige metoder til dette formål.
Polering i tromle med kugler/kegler af stål, polering i magnettromle med stifter og til sidst polering på maskine eller i hånden.


Forgyldning
Forgyldning har jeg også mulighed for, dette sker dog ude af huset da jeg ikke selv har udstyr til dette på nuværende tidspunkt.

Digitalt design i 3D
Jeg har været på kurser i forskellige 3D programmer indenfor både smykke og industrielle 3D design programmer. Så ved hjælp af freeware software har jeg mulighed for at designe visse emner heri.


Print / Støbning
Af og til benytter jeg mig af mulighederne i at få 3D printet og/eller støbt emner i ind/udland, som jeg derefter kan lave en silikone-gummi form af i værkstedet.
Har også mulighed for selv at printe simple emner på egen 3D printer.
Pt. arbejder jeg på at kalibrere en ny printer med en høj detaljegrad der er egnet til smykker..


Tilbage til indhold | Retur til hoved menu